Åbning af klubben fra torsdag den 16 april

Kære forældre og børn

Den kontrolleret genåbning af skoler og fritidsordninger der er udstukket af sundhedsstyrelsen, betyder at vi er nødt til at implementerer og arbejde med mange restriktioner. Det bliver en lidt anden hverdag end vi er vant til, og jeg beder om jeres forståelse for, at vi hen ad vejen må udvikle vores hverdag sammen med børnene, når vi bliver klogere på hvad der fungerer for dem og for os. 

 

Jeg beder igen om jeres forståelse og har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte mig på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller klub mobilen 29885771 

Klubben er kun åben for 4 og 5 klasserne  

Vores eftermiddag i klubben

Når børnene møder ind i klubben efter skole:

4 klasserne får egen indgang gennem aktivitetsrummet (ved grusvejen) og de har garderobe i aktivitetsrummet, denne indgang skal også benyttes når 4 kl. skal på toilettet og vaske fingre. 

5 klasserne skal bruge den sædvanlige indgang og har garderobe som de plejer, denne indgang skal også benyttes når de skal på toilettet og vaske fingre. 

 

Hvad skal vi foretage os:

Vi skal i videst muligt omfang opholde os ude, så vi tænder bål i bålhuset. Børnene skal lege i de samme grupper, som i skolen - grupper på 5 børn, og de vil blive fordelt ud i det område som klubben har rådighed over.

Vi anbefaler at børnene medbringer udendørs legetøj (husk kun til EGET brug) sjippetov, jojo, løbehjul, skateboard, kridt osv.

I det først stykke tid blive der ikke serveret eftermiddagsmad, så børnene må meget gerne medbringe egen eftermiddagsmad og drikkedunk.

 

Hygiejne:

Børnene skal vaske hænder hver anden time, for os betyder det, når de kommer fra skole, før og efter spisning og toiletbesøg, og inden de går hjem. Vi har håndvask i køkkenet, mellemrummet og på toiletterne. Det vil være håndsprit og vi vil aktivt sørge for at børnene husker at have en høj hygiejne.

Husk på at klubben er nødt til følge sundhedsstyrelsens regler. Vi er nødt til at udstikker regler for hygiejne og adfærd - håndvask med vand og flydende sæbe, hvornår der evt. benyttes håndsprit og de bliver fortalt, hvornår der skal foretages håndvask, hoste etikette, undgåelse af tæt kontakt og øvrige hygiejne anbefalinger. 

Ved sygdom:

I tilfælde af børn der får symptomer på sygdom i løbet af dagen. Kontakter vi jer, så de hurtigst muligt kan komme hjem og blive hjemme indtil 48 timer efter de sidste sygdomssymptomer. 

 

Morgenåbning i klubben 

Vi serverer morgenmad og holder god afstand 

 

Bestyrelsen har besluttet at :

 Morgenåbning fortsætter skoleåret ud. 

  • Generalforsamling er udskudt til vi igen kan mødes. 

 

Venlig hilsen
Michael Hansen



Facebook

facebook

Instagram

instagram