Pædagogisk grundlag

Anerkendelse skaber identitet

I juniorklubben Stenstrup arbejder vi ud fra den anerkendende tilgang, hvor individets behov for selvrealisering er i fokus. Vi ved, at ved at værdsætte og anerkende den enkelte, vil vedkommende opleve selvrealisering og selvudfoldelse. Og igennem ssamspillet med andre udvikle sin identitet.
Derved styrkes den enkelte i sin personlige udvikling og klædes på til fremtiden.

En eftermiddag i FLOW (optimalopleverens tilstand).
I juniorklubben Stenstrup ønsker vi, at børnene ofte oplever FLOW, altså en selvforglemmende tilstand, som individet oplever, når udfordring og kompetence mødes i et balanceret niveau.

Flow-teoriens fader hedder Mihaly Csikszentmihalyi.

Men hvad sker der når man har været i flow?!

Når man har været i flow udvikler man sig, man oplever det der kaldes: kompleksitet, hvilket også kunne oversættes tiludvikling.

Men hvor sker flow?!
Flow sker over alt! Hvad enten du sidder med din Ipad i sofaen, løber og spiller fodbold, hygger med vennerne, læser en bog, eller udfolder dig kreativt. Altså situationer, hvor du er så fokuseret på en aktivitet, så du "glemmer" alt omkring dig.

Metode

I juniorklubben Stenstrup bruger vi, ud over den anerkendende tilgang med fokus på individets behov, Howard Gardners teori om intelligenserne, for at få børnene i flow.
Denne tilgang bruger vi for, at møde og anerkende det enkelte barn, hvor denne har sine kompetencer og kognitive styrke.
Derud over ser vi det også som en unik mulighed for at udvikle og udforske andre intelligenser og derved skabe en forståelse, ved børnene om, at vi alle har forskellige talenter. For derved, at kunne skabe et fællesskab, der er baseret på respekten og forståelsen, af vores forskelligheder.

De otte intelligenser:

Logisk-matematisk, angår evnen til at analysere problemer, foretage abstrakte operationer, undersøge forhold videnskabeligt og herunder indentificere mønstre. Denne intelligens er typisk stærk ved fx: Forskere, matematikere og ingeniører

Sproglig, angår tale- og skriftsprog, evnen til at lære sprog og bruge sprog hensigtsmæssigt. Denne intelligens er typisk stærk ved fx: Undervisere, forfattere, jurister, speakere m.fl.

Musikalsk, angår evnen til at opfatte, bearbejde, forstå og nyde musik, samt udtrykke sig musikalsk gennem kompositioner og ved at synge eller spille et instrument. Denne intelligens er typisk stærk ved fx: Musikere, komponister og lydteknikere.

Rumlig, angår evnen til at opfatte, bearbejde og skabe rumlig og visuelle informationer - herunder orientere sig i rum og danne sig visuelle forestillinger ved hjælp af hukommelsen. Denne intelligens er typisk stærk ved fx: Arkitekter, kunstnere, kirurger og piloter. Det at kunne "læse" trafikken som bilist, eller at kunne "læse" en fodboldkamp, kræver en avanceret Rumlig intelligens.

Kropslig-kinæstetisk, angår evnen til at balancere, koordinere og bruge hele sin krop til at løse opgaver og skabe nyt. Denne intelligens er typisk stærk ved fx: Håndværkere, koregrafer, bjergbestigere og idrætsfolk.Intra-personlig, angår evnen til at forstå sig selv og sine følelser, samt at kunne bruge sin tænke evne og sit følelsesliv bevidst og hensigtsmæssigt. Denne intelligens følger oftes en positiv selvopfattelse og er typisk stærk ved fx: Filosoffer, psykologer og forfattere.

Inter-personlig, angår evnen til at agere socialt - det vil sige evnen til at forstå andres følelser, behov og hensigter, læse sociale situationer og spil, kommunikere effektivt og håndtere sociale konflikter, og nyde sociale interaktioner. Denne intelligens er typisk stærk ved fx: Pædagoger, lærere, sælgere, præster, konsulenter og politikere (disse vil også typisk være afhængige af denne intelligens)

Naturalistisk, angår evnen til at forstå naturen, klassificere planter, dyr og geologiske fænomener og til at bruge denne viden hensigtsmæssigt. Denne intelligens er typisk stærk ved fx: Landmænd, landskabsarkitekter, arkæologer og jægere.

Afsnit fra "Pædagogiske teorier, 4. udgave - Bisgaard & Rasmussen, forlaget Billesø & Baltzer

Som det indirekte fremgår af listen, er disse otte aspekter af menneskelige kognition intuitivt stærkt appellerende, i og med at mange kan se sig selv i dem, og fordi intelligensbegrebets potentielt truende afdramatiseres markant gennem denne tilgang.
Langt de fleste vil kunne se sig selv som "begavede" på et eller flere områder med denne opstilling og pædagogisk får man pludselig otte måder at opfatte på, otte måder at tænke på, otte måder at vide på, og otte kanaler at udtrykke sig igennem.
Alene af disse årsager oplever mange umiddelbar sympati for teorien, og fra et pragmatisk perspektiv kan en teori også blive mere videnskabeligt antageligt, når den virker inspirerende og mulighedsskabende.

Det skal nævnes, at listen er åben for yderligere intelligenser, hvis de kan findes. Gardner selv har en enkelt intelligens, som han halvvejs anerkender, nemligeksistentiel intelligens vedrørende håndtering af livets store spørgsmål, mens andre potentielle intelligenser kandidere mere perifert. Det drejer sig bl.a. om forslag som spirituel intelligens, digital intelligens, seksuel intelligens, humorintelligens og opmærksomheds intelligens.

"Vi har alle disse intelligenser - det er dem, der gør os til mennesker, kognitivt talt. Dog vil personer på ethvert givet tidspunkt være forskellige i deres respektive profiler med intellektuelle styrker og svagheder, af både genetiske og oplevelsesmæssige grunde... Der følger ingen direkte implikationer af denne psykologiske teori, men hvis personer har forskellige intellektuelle profiler, giver det mening at indrette pædagogiske systemer derefter." -Howard Gardner